Referat fra BR møde, Maj 2015

Referat fra beboerrepræsentationsmøde d.4. maj 2015

  1. Katrine er inviteret til strategiworkshop med PrivatBo og i den forbindelse var vi enige om at Katrine skulle undersøge nærmere hvad det indebar at PrivatBo var blevet lavet til et aktieselskab uden vores/beboernes repræsentation. Vi var enige om, at vi ikke var interesseret i at PrivatBo’s fokus skulle være at indhente overskud til aktionære, men at det skulle vedblive med at være vores/beboernes interesser der skulle være i højsæde.
    1. Vi snakked lidt i forlængelse heraf at vi ønsker at lave en visionsdag hvor beboerne bl.a. kunne komme med indspark til hvordan fremtiden for Østergården skulle se, men at det var en idé Katrine skulle vende med fondsbestyrelsen først.
  2. Køkkenskema. Vi har indtil videre fået 7 udfyldte skemaer tilbage. Fredag følger Brian op og ellers vil Katrine, André og Brian evt. gå en runde og banke på døre for at opfordre beboerne med nye køkkener til at deltage i undersøgelsen. Brian melder tilbage Fredag 8/5.
  3. Gårdvandring. Vi gennemgik Niels feedback fra gårdvandringen og vi har et ønske om at der bliver sat en tidshoristont på forbedringer og ændringer og at varmeregulering og væggene i kælderen skulle være prioriteret højt.
  4. TV løsning. Niels arbejder videre med sagen. Nogle få kanaler forsvinder allerede om én måned og har vi ikke en ny løsning i hus inden da skal vi have informeret beboerne. Niels meldte at det var det økonomiske og juridiske der er udfordringen pt.
  5. Byfornyelse i den store gård. Vi afventer svar om vi er indstillet som skulle komme senest d.18. maj. Katrine tror vi bliver indstillet J
  6. Lånehøns. BR arbejder videre og Katrine presser på over for fondsbestyrelsen for at få vores sag igennem. René er ok med det, vi har ingen negativ feedback fået fra beboerne efter indlæg i seneste beboerpost, arkitekterne bag LAR gården har gode erfaringer med høns i gården mm., så der er massere af gode argumenter for at vi bør få lov til at prøve lånehøns ordningen.
  7. 6. maj er det Østergårdens tur til at hoste fondsmøde for Københavnerfondene. Mødet starter 18.30 i beboerlokalet. Mad og drikkelse er indhentet.
  8. Der blev snakket om loppemarked og sommerfest. Brian indhenter tilladelser og skaffer en ekstra container til d.29. august. Katrine foreslog at vi denne gang lavede maden til sommerfesten, noget som hun gerne stod for. Dette snakker vi videre om efter sommerferien på første møde.
  9. suppleant Camilla rejser og vi er blevet enige om at invitere Stella som var den 3 person til valg til suppleant pladserne (men som ikke blev valgt ind) til at deltage i beboerarbejdet. Katrine tager kontakt.
  10. Brian ønskede at BR kiggede på vores nye hjemmeside og kom med feedback forud for redaktionens møde d.20. maj. Brian går videre med at finde hosting af dommæne.
  11. Så er den igen gal med cykelslangen og der skal købes en ny slange. Anders har fået denne opgave i sit fravær.
  12. På en beboers opfordring har vi besluttet at arrangere en arbejdsdag ifm. de kælderrum vi har til fælles rådighed såsom cykelrum, malerrum og motionsrum bl.a. hvor vi rydder op og smider ud. Brian inviterer klimagruppen og Jan kontakter billardklubben. Derudover laver Brian en invitation som vi hænger i opgangene. Arbejdsdagen er sat til d.21. juni fra 10-16.
  13. Diverse: Der vil i løbet af maj måned komme en hjertestarter op i gården.