Orangeri og havegruppe

Brug af orangeriet.

Kære naboer,

Vi har oplevet et stort problem med at folk ikke rydder op efter sig i orangeriet eller efterlader ting dernede. For det første, man skal rydde op efter sig umiddelbart efter brug da der kan være nogle der ønsker at bruge det eller har reserveret det umiddelbar efter du har brugt det. Dette er ikke til diskussion. Det inkluderer at rydde alle overflader og tørre af efter sig samt feje og evt. vaske gulvet i orangeriet. Denne oprydning skal inkludere at man fjerner alt pynt med mere. Det kan godt være du tænker, det kan dem der kommer efter mig da få glæde af, men hvis alle tænker sådan, så hober efterladenskaber sig op i orangeriet og det er absolut ikke ønskeligt. Noget andet er larm efter kl.23 i hverdage og kl.24 i weekenden og før kl.8 om morgenen. Dette skal ligeledes stoppe da det er til stor gene for beboere med soveværelse ind mod gården. Hvis ikke dette overholdes, så kan alternativet være at der kommer en anden lås på og man så kun kan få adgang via leje som tilfældet er det med vores beboerlokale i kældere i nr.70. Dvs. en højere leje samt et gebyr på 500,- hver gang man skal bruge det. Vi håber ikke dette bliver aktuelt og at alle beboere i Østergården tager denne skrift til sig.

Som nogle af jer sikkert har bemærket, så kan der på tørre dage komme en lugt fra afløbet under orangeriet hvilket skyldes dets konstruktion (afløbssystemet). Vi har dog erfaret at man ved at hælde et par spande vand ned i afløbet fjerner stanken midlertidig.

Med venlig hilsen

Beboerrepræsentationen

Kom til havedag

Kære naboer,

Vi savner hænder i havegruppen for uden dem har vi ikke mulighed for at vedligeholde vores skønne orangeri, sørge for at planterne får lidt vand og få fyldt lidt brugbar jord og planter i vores plantekasser på Askøgade. Vi opfordrer derfor så mange af jer som muligt om at melde jer til ved at sende en mail til klima@ostergaarden2100.dk. Hvis vi fortsat skal køre med den åbne stil ift. brug af orangeriet, så er det vigtigt at flere beboere i Østergården tager et medejerskab for det og deltager aktivt i dets vedligehold.

At være med i havegruppen betyder ikke du skal være med til alt og hele tiden, men at du bruger et par timer i løbet af året, gerne forår og sommer når vi holder havedag. Det er også en hyggelig måde at være social på og møde dine naboer til en kop kaffe eller te.

Vi håber fra BR at en masse vil melde sig til for vi har brug for hænderne i havegruppen. Vi mødes næste gang søndag d.28/6 kl.12:00 ved orangeriet.

Med venlig hilsen

Beboerrepræsentationen