LAR projektet fortsætter i Askøgade

Kære beboere,

Vi har længe undret os lidt over om man overhovedet ville gå i gang med anden del af LAR gård projektet, altså den del der inkluderer Askøgade. Det sker nu er vi dags dato blevet oplyst om i beboerrepræsentationen.

Københavns Kommune forventer opstart af anlægget d. 26. november og afslutning i marts 2020. I forbindelse med anlægget kan vi ikke parkere biler og cykler i Askøgade og når der skal anlægges nye fortove, vil det, for beboere med adresse i Askøgade, i perioder være adgang til ejendommen via fx gangbroer og/eller køreplader. Når Københavns Kommune har fundet en entreprenør, vil der komme orienteringer/opslag direkte fra entreprenøren ift. adgangsforhold i takt med at anlægget skrider frem.

Hvorfor i Askøgade?

Fremtidens gårdhave ved Askøgade skal være en demonstration af regnvandshåndtering for en åben gård, hvor ejendommene ligger på begge sider af gaden og demonstrere hvordan, der kan skabes sammenhæng mellem gård- og gaderum med en regnvandshåndtering, der både fungerer med trafik og kan skabe et mere grønt byrum. Projektet er skabt i samarbejde mellem beboere og ejerrepræsentanter i Fonden Østergården (Askøgade nr. 4-14 og Vognmandsmarken nr. 26-74), Københavns Kommune og et rådgiverteam bestående af landskabsarkitekter, ingeniører og
proceskonsulenter.

Hvad med plantekasserne?

I forbindelse med at projektet nu skal til at starte op skal de blandt beboere med interesse for plantekasserne gøre op med sig selv om vi ønsker at bevare dem. Derfor vil dette senest skulle ske i weekenden d.23-24 november. Har man et ønske om at bevare en eller flere plantekasser, så send en mail til klime@ostergaarden2100.dk med hvornår du kunne tænke dig at deltage med at flytte plantekasser i den ovennævnte weekend. Vælger vi ikke at flytte dem vil Københavns Kommune bare fjerne dem ift. projektet, så bevarelsen af dem er umiddelbar helt op til os som beboere.

Dette skriver Københavns Kommune i en skrivelse vi har modtaget i dag:

I fremtiden vil der:

  • Ikke være lovligt med bilkørsel fra Vognmandsmarken ind til
    Askøgade, men stadig være åbent for cykelkørsel. Askøgade
    ensrettes ikke, men bilkørsel fra Vognmandsmarken til Askøgade
    skal fremover foregå via Livøgade og Venøgade. Se vedhæftede kort
    (bilag 2)
  • Etableres 15 skråparkeringspladser i stedet for 15
    længdeparkeringspladser.
  • Etableres en plads i den ende af Askøgade, som ligger ud mod
    Vognmandsmarken.
  • Ændres vejstatus til en ”lege- og opholdsgade” med en
    hastighedsbegrænsning på max. 15 km/t.
  • Etableres cykelparkeringspladser i stativ.
  • Plantes 10 træer.

 

Med venlig hilsen

Beboerrepræsentationen